Læs om hvad vi arbejder for.....
Børn & unge
Vision
At skabe et trygt, nærværende og udviklende miljø for børn og unge i Solrød Kommune, Havdrup og landsbyerne, hvor trivsel og fællesskab er i centrum
- Sociale Arrangementer: Støtte op om fælles aktiviteter og events for børn, unge og deres familier for at styrke fællesskabet.
- Fritidspædagogik i SFO: Indarbejde fritidspædagogik i SFO-området for at støtte børnenes udvikling og trivsel.
Optimal fordeling af børn til voksne:
- Vuggestuer: Maksimalt 3 børn pr. voksen.
- Børnehaver: Maksimalt 6 børn pr. voksen.
- SFO1: Maksimalt 9 børn pr. voksen.
Fag- og kapacitetsnormering
- Fagnormering: Arbejde hen imod en normering med 80 % uddannede pædagoger.
- Kapacitetsniveau: Forbedre arealnormeringen fra C til B niveau.
Evaluering og Opfølgning
- Årlige Trivselsmålinger: Gennemføre årlige undersøgelser for at måle trivsel blandt børn og unge.
- Feedback Mekanismer: Etablere systemer for løbende feedback fra børn, unge, forældre og personale.
- Justering af Indsatser: Tilpasse strategien baseret på evalueringer og feedback for at sikre kontinuerlig forbedring.
- Psykologisk støtte: Tilbyde let adgang til psykologisk rådgivning og støtte for børn og unge.
- Forebyggende rådgivere: Tilknytte forebyggende rådgivere til institutionerne for at støtte børn og unge i at håndtere udfordringer tidligt og fremme deres trivsel.
- Støttende rådgivning: Bedre støtte til børn og familier som har det svært. Det skal være nemmere at få hjælp og rådgivning
- Uddannelse og oplysning: Tilbyde workshops og kurser for forældrebestyrelser om deres indflydelse og ansvar.
- Øget kommunikation: Etablere faste møder mellem forældrebestyrelser og institutionernes ledelse for at sikre løbende dialog og samarbejde.
- Ressourcebank: Oprette et fast kontaktpunkt i forvaltningen for at sikre ressourcer og vejledninger til forældrebestyrelser.
- Støtte til små institutioner: Tilbyde økonomisk og administrativ støtte til mindre institutioner for at sikre deres bæredygtighed.
- Varieret tilbud: Sikre et varieret tilbud i kommunen ved også at anerkende styrkerne ved mindre institutioner. Sikre mindre institutioner ikke står for skud, ved lave børnetal.
- Mindre skole: Vi vil gerne have analyseret muligheden og behovet for en mindre skole i kommunen som kan være en del af indsatsen for at fremme trivsel og læring. Da der er betydelig vækst i antal skolebørn i tiden fremover.
- Større indflydelse: Sikre, at personalet opnår større indflydelse på deres eget arbejde.
- Forberedelsestid: Arbejde for at personalet får tilstrækkelig forberedelsestid til at planlægge og udføre deres opgaver effektivt – også i dagsinstitutioner

"Vi ønsker at etablere et medborgerhus til ikke idrætsrelaterede foreningsaktiviteter samt mødelokaler, og evt. fremskudt borgerservice"
Forenings- og kulturliv
Vision:
Vi vil skabe et levende og inkluderende fritids- og kulturliv i Havdrup og de omkringliggende landsbyer. Et sted hvor idrætten er i centrum, foreningslivet blomstrer, og fællesskabet styrkes – i tæt samarbejde med kommunen.
- Arbejde for etablering af et aktivitets- og medborgerhus i Havdrup.
- Medborgerhuset skal være et samlingspunkt for ældre og andre grupper, hvor de kan mødes og skabe nye foreninger.
- Mulighed for fremskudt borgerrettet service
- Mulighed for decentral sundheds- og ældrepleje med udgangspunkt i medborgerhuset.
- Det skal være med til at sikre lokale genoptræningsmulighed
Kultur tilbud
- Udvikle og støtte kulturtilbud, der kan afholdes i medborgerhuset og andre lokale faciliteter.
- Inspirere til kulturelle aktiviteter som dem i aktivitetscenteret i Solrød.
- Fremme idrætsaktiviteter for alle aldersgrupper.
- Sikre kapacitet og gode faciliteter samt ressourcer til idrætsforeninger.
- Støtte idrætsforeninger med ressourcer og udvikling.
- Konkret: Arbejde for at få en fast tilknyttet halmand tilbage til Havdrup, så foreningerne ikke står alene med opgaven.
- Konkret: Få lavet en kapacitetsanalyse for fremtidssikring af behovet for idrætsfaciliteterne i takt med Havdrup vokser
- Konkret: Sikre parkeringspladser nok
- Konkret: Materialegang langs hal 2
- Anerkende og støtte de frivillige kræfter i foreningerne.
- Tilbyde kurser og workshops for frivillige ledere og trænere.
- Konkret: Frivilligkonsulent som skal hjælpe og støtte foreningerne i kommunen
- Konkret: Fejring ved årligt kommunalt arrangement med indlæg.
- Skabe rammer for venskaber og socialt samvær, især for børn og unge.
- Organisere fælles arrangementer og aktiviteter, der fremmer fællesskabet.
Natur & miljø
Vision: Naturen i Solrød skal styrkes og gøres lettere tilgængelig ved at fordoble naturarealerne i Solrød fra 450 til 1.000 hektar. Solrød skal samtidig fremme bæredygtige klimaløsninger og sikre et sundt miljø i hele kommunen.
- Naturen skal bevares, genoprettes og udvides (‘Brandmandens lov’).
- Herunder skal eksisterende naturområder som søer, vandløb, heder, moser, strande, enge og overdrev, beskyttes bedre og og genoprettes, hvor det er nødvendigt.
- Fordoble naturarealerne i Solrød ved at skabe ny natur i sammenhæng med eksisterende områder til gavn for biodiversitet, klima og miljø.
- Støtte lokale initiativer og råd, der arbejder for en grønnere natur.
- Implementere løsninger, der både beskytter naturen og vores ejendele, samtidig med at de er gode for klimaet.
- Arbejde for at reducere Solrød Kommunes CO2-udledning med 7.000 tons om året.
- Sikre bedre vandmiljø og drikkevandsbeskyttelse
- Reducere forurening af vores luft, jord og vand, herunder sikre, at vores åer ikke bliver forurenet af vej- og tagvand med metaller
- Fremme brugen af kollektiv transport og cykling ved at forbedre sti-systemer (bus gennem landsbyerne)
Samarbejde med nabokommuner om natur- og miljøprojekter for at dele viden og ressourcer.

"Borgernært lokaldemokrati
Vi er en borgerliste og derfor mener vi, at det er borgerne der skal lyttes til, inddrages og sikres medindflydelse i de politiske processer."
Samskabelse og borgerinddragelse
Vi ønsker at styrke nærdemokratiet igennem samskabelse med borgerne. Vi vil sikre lydhørhed overfor de mange engagerede borgere og inddrage borgere, foreninger, landsbylaug, osv. i de politiske processer.
Det kan f.eks. ske ved hjælp af borgerbudgetter, borgerforslag, borgersamlinger eller andre samskabende processer, hvor man ønsker at inddrage borgernes erfaringer og kompetencer. Formålet er at skabe samarbejde på tværs (også med organisationer, foreninger, virksomheder og lignende) og træffe beslutninger, der har en bredere opbakning.
I HavdrupListen følger vi principper for borgerinddragelse vedtaget af Solrød Byråd i 2023. Læs mere her
Seniorer
Vision
At skabe et trygt og inkluderende miljø for seniorer og ældre borgere i Solrød Kommune, hvor de kan leve et sundt og aktivt liv med adgang til passende boligtyper og fællesskaber.
- Etablere og støtte seniorfællesskaber, hvor ældre kan deltage i sociale aktiviteter og opbygge netværk.
- Skabe mødesteder og faciliteter, der fremmer social interaktion og fællesskab blandt ældre.
- Organisere regelmæssige arrangementer og aktiviteter for ældre.
- Støtte oprettelsen af frivillige netværk og klubber for ældre.
- Arbejde for udvikling og tilgængelighed af boliger, der er tilpasset ældres behov, herunder seniorbofællesskaber og tilgængelige boliger.
- Sikre, at nye boligprojekter inkluderer boliger, der er egnede for ældre borgere.
- Samarbejde med boligforeninger og private udviklere for at sikre tilgængelige og ældrevenlige boliger.
- Fremme politikker, der understøtter byggeri af seniorvenlige boliger.
- Udvide og forbedre lokale genoptræningsfaciliteter, så ældre kan få adgang til nødvendig genoptræning tæt på deres hjem.
- Samarbejde med sundhedsprofessionelle for at sikre høj kvalitet og tilgængelighed af genoptræningstilbud.
- Etablere partnerskaber med lokale sundhedscentre og fysioterapeuter.
- Sikre finansiering og ressourcer til at udvide genoptræningstilbuddene.
- Tilbyde personlig rådgivning og støtte til ældre og deres familier om tilpasning af boligen og brug af hjælpemidler.
- Organisere hjemmebesøg af sundhedsprofessionelle og frivillige, der kan hjælpe med praktiske opgaver og social kontakt.
- Implementere initiativer, der fremmer personlig kontakt og støtte såsom hjemmebesøg og nabohjælp
- Fremme initiativer, der styrker fællesskabet og skaber muligheder for social interaktion, såsom nabohjælp og lokale frivilliggrupper.
- Rådgive om og støtte tilpasning af boligen, så den bliver mere tilgængelig og sikker for ældre.
- Tilbyde kurser og vejledning i brug af hjælpemidler og tilpasning af boligen

"Solrød er både land og by. De fleste borgere bor i strandområdet, mens de mange oprindelige landsbyer ligger inde i landet. Landsbyerne har igennem århundreder tiltrukket beboere på grund af deres helt særlige charme – den charme skal vi værne om, og vi skal sikre det gode liv i landsbyerne.."
Landsbyliv
Landsbyerne er en stor del af kommunens dna og dem skal vi værne om. Landsbyernes beboere og landsbylaugene skal i langt højere grad have indflydelse på den udvikling landsbyerne står overfor og inddrages i vigtige beslutninger vedrørende landsbyernes fremtid.
Landsbyer & landområder
I Solrød Kommunes bagland finder vi kommunens historiske landsbyer og landområder. Baglandet danner rammen om både moderne landbrug, erhverv og lokalsamfund med fællesskaber, engagement og nærhed, der gør det til et attraktivt sted at bosætte sig. Det er vigtigt, at udviklingen af baglandet sker i samspil med områdets beboere, landsbylaug og erhvervsliv.
Samtidig er den positive kontakt og dialog med baglandets lodsejere essentiel, når Solrød skal nå i mål med f.eks. klimatilpasning, naturgenopretning, grøn trepart eller nye infrastruktur- eller VE-projekter, da lodsejerne skal lægge jord til.
Siden 2025 har landsbyer og landsbylaug haft en fast kontaktperson hos kommunen, for at sikre en nem indgang til hjælp med regler, puljer og muligheder.
Vi ønsker at udvide denne ordning til en fastansat landdistriktskoordinator, som også findes i mange andre danske kommuner.
Stærke partnerskaber mellem kommunen, lokale foreninger, landsbylaug, lodsejere og beboere i landsbyer og landområder kan være med til at styrke kvaliteterne i baglandet og sikre at udviklingen sker i respekt for de særlige kvaliteter, der findes i baglandet. Det er vigtigt, at beslutninger ikke trækkes ned over hovedet på lodsejere og beboere, men at udvikling og nye projekter udarbejdes i samspil med relevante aktører.
En landdistriktskoordinator kan være med til at sikre en bæredygtig udvikling, være en fast kontaktperson for baglandet og understøtte foreninger og landsbylaugs aktiviteter ved også at guide i muligheder for kommunalt samarbejde eller puljer.
Samtidig kan en landdistriktskoordinator også sikre et tættere samarbejde mellem kommunen og baglandets landmænd og lodsejere.
Mange landsbyer plages af den megen trafik, der dagligt passerer igennem. Herunder også tung trafik. Samtidig er der i flere landsbyer ikke etableret cykelstier og det skaber en farlig cocktail af bløde trafikanter og dårlig trafiksikkerhed.
I forbindelse med udarbejdelsen af den næste
trafikplan i 2026, er det aftalt, at man skal forholde sig særligt til trafikken i
landsbyerne, herunder den tunge trafik. Tillige er der politisk bevågenhed på, at trafikken fra transportcenteret
mod Roskildevej skal undersøges.
I HavdrupListen ønsker vi fokus på trafiksikkerhed i kommunens seks landsbyer og ser derfor et behov for at kvalificere den kommende trafikplan med en indledende analyse af de trafikale forhold i landsbyerne. Analysen skal kortlægge de væsentligste udfordringer i de respektive landsbyer, der kunne være forhold for bløde trafikanter, forebyggelse af tung trafik, oversigtsforhold, hastighed samt se på eventuelle mulige løsninger, som kan forbedre trafikssikkerheden i kommuens seks landsbyer.
Arbejdet med at revidere lokalplanerne for landsbyerne er godt i gang og det har også været yderst tiltrængt.
Det er et vigtigt arbejde, fordi der er behov for at modernisere lokalplanerne for landsbyerne, samtidig med at det er vigtigt at holde fast i landsbyernes individuelle karaktertræk.
HavdrupListen ønsker at bakke op om dette arbejde og sikre, at lokale borgere, landsbylaug og erhverv inkluderes tæt i udarbejdelsen.
Solrød Landsby og Havdrup har nu fået sin egen helhedsplan. Vi mener også, at kommunens øvrige landsbyer skal have en helhedsplan efter samme forbillede:
“Helhedsplanen for Solrød Landsby har til formål at samle en vision for
udviklingen landsbyen med de nye
byudviklingsmuligheder til gavn for hele landsbyen.
Med helhedsplanen for Solrød Landsby skal det sikres, at
den kommende planlægning i form af lokalplaner og
kommuneplantillæg ses i en større sammenhæng med
den eksisterende landsby. Det sker gennem
helhedsplanens udkast til retningslinjer for byudviklingen.
Helhedsplan for Solrød Landsby står på skuldrene af gode
lokale kræfter. Den lokale forankringen af arbejdet med
helhedsplanen har været et formål i sig selv og er centralt
for at lykkes med byudviklingen af Solrød Landsby.”
Helhedsplaner skal altså udarbejdes i tæt samspil med lokale borgere og landsbylaug.

"HavdrupListen er ildsjæle, der brænder for Havdrup og landsbyerne"
Fælles om Havdrup
Har du spørgsmål, kommentarer eller gode forslag til HavdrupListen, så send os en besked. Vi glæder os til at høre fra dig.
Vil du også være med til at gøre en forskel.....
Som medlem af HavdrupListen er du med til at forme og gennemføre HavdrupListens politik og mærkesager. Du får indblik og indflydelse på dit lokalområde og bliver en del af et stærkt fællesskab af lokalt forankrede ildsjæle.
- Sikre at Havdrup og landsbyerne bliver hørt
- Gør en forskel for byen ved selv at gøre en indsats
- Få en forståelse af det politiske maskinrum
- Bidrag til en langsigtet målsætning om en afbalanceret udvikling af byen
- Deltag i politiske formøder, generalforsamling, arrangementer og meget mere
Hvad brænder du for ?
Hvad er vigtigt for dig i din hverdag ?
Har du spørgsmål, kommentarer eller gode forslag til HavdrupListen, så send os en besked. Vi glæder os til at høre fra dig.