Næste byrådsmøde er mandag d. 23. februar kl. 19 og DU er inviteret !
Du kan enten dukke op i byrådssalen over Solrød bibliotek. Og hvis du kommer fysisk kan du også stille et spørgsmål til byrådet, til borgmesteren eller til en specifik lokalpolitiker i byrådet. Byrådssalen er din mulighed for at komme helt tæt på lokalpolitikken og gøre opmærksom på en sag, som du brænder for.
Hvis du mere er til at følge med hjemme fra stuen, så har du heldigvis også mulighed for det. Alle byrådsmøder bliver nemlig livestreamet på byrådstv: https://solrod.kommune-tv.dk/
På næste byrådsmøde er der flere spændende sager på programmet:
- Spildevandsplan 2025 er til godkendelse. Spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for håndtering af spildevand og regnvand i Solrød Kommune i planperioden på 12 år og der er mange nye indsatser på vej.
- Orientering om køb af Salbjergvej 26 til bolig til ukrainske flygtninge. Ejendommen skal anvendes til midlertidig boligplacering af ukrainske flygtninge og blev overtaget den 9. februar 2026.
- Etablering af erhvervsråd i Solrød Kommune: Administrationen foreslår, at det kommende erhvervsråd består af 7-9 deltagere fra henholdsvis Solrød Kommune, det politiske niveau og det lokale erhvervsliv. Formålet med et kommunalt erhvervsråd er at sikre et tæt samarbejde mellem det lokale erhvervsliv med afsæt i en erhvervsstrategi for Solrød Kommune og ved at fremme erhvervsudvikling og erhvervsservice.
Dagsordener og referater for byrådsmøder og udvalgsmøder finder du her: https://dagsordener.solrod.dk/
Du kan se byrådets mødekalender for 2026 her: https://solrod.dk/politik/solroed-byraad/politisk-moedekalender-2026