Om HavdrupListen
Historie

Fra 1954 og still going strong

Havdruplisten er Danmarks ældste lokalliste………..men stadig lige relevant

HavdrupListen er en lokalliste, der stiller op til kommunalvalg i Solrød Kommune, og primært repræsenterer stationsbyen Havdrup.

Listen er Danmarks ældste lokalliste, og er stiftet i 1954. Ved seneste kommunalvalg fik listen 1 mandat i Solrød Byråd.

Havdruplisten har gennem årene haft et tæt samarbejde med de siddende borgmesterpartier. Til og med kommunalvalget i 2017 indgik lokallisten således i valgforbund med Venstre, og var en del af flertallet bag fhv. borgmester Niels Hörup (V). Siden kommunalvalget i 2023 har lokallisten dog været en del af konstitueringskredsen bag kommunens nye borgmester, Emil Blücher

"Man kan se en kommune som et lokalt opgavefællesskab i stedet for en kampplads for de klassiske partier. Retfærdigvis skal siges, at en del lokalpolitikere næppe vil kunne karakteriseres som ideologer og ofte er endog meget pragmatiske." Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Hvorfor en lokalliste ?

HavdrupListen er:

  • Muligheden for det lokalpolitisk talerør i kommunalpolitikken
  • En forening drevet af ildsjæle der brænder for Havdrup og landsbyerne
  • Sikrer fokus på udviklingen af Havdrup og landsbyerne som beboerne selv ønsker det
  • Ikke politisk ideologisk motiveret
  • Tæt fællesskabsfølelse med foreningslivet i byen
 

Virkemidler

  • Tilstedeværelse i byrådet, foreningslivet og den offentlige debat

HavdrupListen ikke som andre partier

Vi er ildsjæle der brænder for Havdrup og de små samfund i Solrød Kommune

  • Der er forskel på strandområdet og Havdrup og de små landsbysamfund
  • Vi er ikke belastet af landspolitiske strømninger og ideologier
  • Vi vil sikre, at ressourcer prioriteres til forbedring og udvikling af Havdrup og landsbyernes behov og ønsker
  • Vi har forståelse for de særlige kendetegn, kulturen og de særlige behov i kommunens små samfund
Vil du være med ?
Vil du også være med til at gøre en forskel.....

Som medlem af HavdrupListen er du med til at forme og gennemføre HavdrupListens politik og mærkesager. Du får indblik og indflydelse på dit lokalområde og bliver en del af et stærkt fællesskab af lokalt forankrede ildsjæle.

Meld dig ind her

Meld ind
Seneste nyt

2 weeks ago

HavdrupListen ... See MoreSee Less
View on Facebook

3 weeks ago

Så er vi klar til at præsentere HavdrupListens nye spidskandidat til KV25 🗳Mit navn er Bo C. Christiansen, jeg er 49 år og har boet i Havdrup siden 2013. Jeg er fraskilt og har en søn, som jeg har i en 14/14-ordning. Til daglig arbejder jeg i en større drikkevandsforsyning, hvor jeg beskæftiger mig med noget af det vigtigste vi har: rent og sundt vand. I fritiden er jeg en del af Havdrup Gymnastikforening, hvor jeg både deltager på hold og underviser som instruktør. Det betyder meget for mig at kunne bidrage aktivt i fællesskabet her i byen.I 2024 fik jeg et halvt års erfaring som medlem af byrådet, hvor jeg har fået indblik i, hvordan man som lokalpolitiker faktisk kan være med til at gøre en forskel. Det har givet mig en dybere forståelse for det lokale demokrati – og endnu mere lyst til at tage ansvar for vores kommunes udvikling.På HavdrupListens generalforsamling blev jeg valgt som ny spidskandidat. Det er jeg både stolt og ydmyg over.Jeg stiller op, fordi jeg ønsker en kommune, hvor vi møder hinanden med respekt, tydelighed og tillid – og hvor borgerne mærker, at de bliver taget alvorligt. Mine mærkesager er bl.a.:🏘️ Plads til alle – også i boligpolitikkenVi skal sikre et mere varieret boligudbud, så det er muligt at blive boende i sit lokalområde, selv hvis livet tager en drejning – fx ved skilsmisse, dødsfald eller ændrede økonomiske forhold. Der skal være plads til både familier, enlige og mindre husstande, så man ikke tvinges væk fra sin hverdag og sociale netværk.👧 Børn og unges trivsel – hele vejen rundtAlt for mange børn kæmper med mistrivsel. Vi skal sætte tidligere og mere systemisk ind, så ingen falder igennem. Det kræver, at vi skaber bedre rammer for dem, der skal løfte opgaven – og at samarbejdet mellem faggrupper bliver bedre og mere sammenhængende.🤝 Den gode embedsmand og den menneskelige forvaltningBorgerne skal mødes ordentligt – også når afgørelserne er svære. Myndighedsrollen skal være både klar og empatisk, og vi skal sikre, at medarbejderne har de rette rammer og kompetencer til at navigere i lovgivningens jungle – med blik for mennesket bag sagen.🌿 Grønne løsninger og klimasikring med naturen i centrumJeg vil arbejde for at etablere grønne fingre langs kommunens åer – som kan forsinke regnvand, styrke biodiversiteten og give os mere natur. Det er lokale og naturbaserede klimaløsninger, der både gavner os nu og i fremtiden.Jeg glæder mig til at føre HavdrupListens lokale stemme videre – og kæmpe for en kommune, hvor tillid og ordentlighed er grundstenene.Og jeg så ser frem til at stå side om side med de øvrige engagerede kandidater fra HavdrupListen – sammen løfter vi den lokale stemme.Vi ses ude i virkeligheden 😊Bo C. Christiansen - byrådskandidat for Havdruplisten ... See MoreSee Less
View on Facebook

3 weeks ago

Vi er klar til at præsentere endnu en kandidat til kommunalvalget:Mit navn er Christian Vang, og jeg genopstiller til kommunalvalget for HavdrupListen. Jeg er 41 år, bor i Havdrup med min familie, hvor jeg er født og opvokset. Med undtagelse af et efterskoleår, et halvt år i Australien og en kort afstikker til København har jeg boet hele mit liv i Havdrup. Som far til to er jeg engageret i og brænder for det lokalsamfund, som jeg er en del af. I min fritid løber jeg tre gange om ugen, og følger mine børns udvikling tæt i deres fællesskaber på Havdrup Skole og i foreningslivet. Lige nu sidder jeg i Solrød Byråd – i Kultur- og Naturudvalget, og i Økonomiudvalget – og det vil jeg gerne fortsætte med, såfremt jeg skulle blive valgt til endnu en periode. Mine mærkesager er blandt andet: 💰 At sikre massiv økonomisk investering i HavdrupDer skal investeres i Havdrup i årene, der kommer – op mod 75 mio. kr. for at sikre, at der er de nødvendige faciliteter, som understøtter en by, der har udviklet sig massivt gennem de seneste år – sikker krydsning af jernbanen, forholdene for foreningslivet, Fakta-bygningen som aktivitetscenter og en supercykelsti mellem Roskilde og Køge gennem Havdrup for bare at nævne nogle. 🏡 Byudvikling, der skal skynde sig langsomtSolrød Kommune har udviklet sig meget de seneste år – det mærker vi også i Havdrup, der er attraktiv for mange børnefamilier. Vi skal have en langsigtet strategi for, hvordan udviklingen skal ske under hensyntagen til det eksisterende, og hvor mange vi i Solrød Kommune skal være. Byudviklingen skal skynde sig langsomt. 🚗 Bedre trafikale forhold i vores landsbyerVores seks landsbyer er på hver sin måde præget af trafikale udfordringer, og de væsentligste udfordringer, hvad enten det er forhold for bløde trafikanter, forebyggelse af tung trafik, oversigtsforhold eller hastighed skal identificeres og prioriteres med mulige løsninger, som kan forbedre de trafikale forhold og sikkerheden. I HavdrupListen er vi lokale ildsjæle, der brænder for Havdrup og landsbyerne, og er uafhængig af landspolitisk ideologi. Kommunalpolitik er lokalpolitik. ... See MoreSee Less
View on Facebook

3 weeks ago

Så er vi klar til at præsentere endnu en kandidat til KV25:Jeg hedder Stine, 35 år, og bosat i Havdrup siden 2015 og jeg stiller op for HavdrupListen, ved det kommende kommunalvalg 🗳Jeg er udpræget foreningsmenneske med stor F, og har brændt hele livet for gøre noget godt for andre - tidl. formand for Havdrup Borgerforening, været involveret i bestyrelser og frivilligt arbejde siden 8. Klasse.Jeg har 2 børn som går på Havdrup Skole og Jersie Lilleskole 👨‍👩‍👧‍👧Man kan finde mig som instruktør på både børne- og voksenhold i Havdrup gymnastikforening🤸‍♀️💃👶Børneområdet👶Jeg er drevet af at gøre tilstedeværelsen bedre og nemmere for de mennesker omkring mig, og noget af det, som jeg vil kæmpe for, er at der skal sættes tidligere ind hos de børn som har det svært i de traditionelle rammer - det skal være nemmere at få hjælp, man skal som familie kunne få hjælp langt tidligere i forløbet og det skal ikke være en kamp at få hjælp, hvis man har børn som ikke passer ind i samfundet kasser. Der skal sættes ind, og støttes op, allerede inden skolealderen.Her mener jeg at det er vigtigt at få normeringerne hævet i institutionerne – helst med faglært personale.🤸‍♀️Foreningslivet🤾‍♀️Vi skal være bedre til at støtte op om de mange lokale initiativer, som der findes rundt omkring i foreningerne, men også tænke kommunen mere som helhed.Det skal være nemmere at få sparring og støtte, men også faciliteter som passer til behovet.Særligt oplever vi, at foreningerne i Havdrup og landsbyerne selv skal skaffe midler til faciliteter, hvor det ofte er anderledes i strandområdet.☘️Landsbyerne☘️Landsbyerne i kommunen har ofte ikke særlig stor stemme i det politiske billede.Jeg vil gerne hjælpe med at give dem en stemme i det politiske landskab, og se på nogle af de udfordringer og frustrationer som der er ude i landsbyerne.📣Én ting som særligt går igen, er de trafikale udfordringer 🏎🥲Jeg håber på din stemme, til novemberStine U. Johansen - byrådskandidat for HavdrupListen ... See MoreSee Less
View on Facebook

4 weeks ago

Så er vi klar med endnu en kandidat: Mit navn er Lars Møller Christiansen, og jeg stiller op til kommunalvalget 2025 for Havdruplisten. Jeg bor sammen med min familie på en lille landejendom i Havdrup, hvor vi nyder livet med vores dyr og lidt jord. Som far til tre teenagebørn er jeg engageret i lokalsamfundet og brænder for at skabe gode og trygge rammer for både børn, unge og familier i vores område. Mit fokus er at styrke den grønne omstilling lokalt og sikre en bæredygtig udvikling, hvor vi tager ansvar for vores klima, natur og miljø. For mig handler politik om at lytte og forstå - og om at handle - til gavn for fællesskabet og fremtidige generationer. Mine mærkesager er især: 1) Mere og bedre natur i Solrød. Vi skal øge det samlede areal af skov og lysåben natur markant fra de nuværende 10 pct. Det vil skabe bedre rammer for et aktivt friluftsliv og samtidig gavne natur og vandmiljø og beskytte vores drikkevand. 2) En stærk klimaindsats. Som en del af Havdruplisten vil jeg arbejde for, at Solrød øger sine ambitioner og styrker indsatsen for klimaet. Mere skov vil bidrage til klimaregnskabet, men gør det ikke alene. Vi skal sikre at vi kommer hele vejen rundt, og at Solrød får realiseret sin klimaplan. 3) Bæredygtig grøn fjernvarme. I Havdruplisten arbejder vi for at sikre billig og bæredygtig fjernvarme, også til landsbyerne. Vi skal som vores nabokommuner basere os på el og ikke på afbrænding og på projekter, hvor økonomien er ordentligt belyst.Jeg håber på din stemme den 18. november, så vi sammen kan fortsætte arbejdet med at gøre Solrød og Havdrup grønnere og mere bæredygtigt. Stem lokalt – stem HavdrupListen!Lars Møller Christiansen - byrådskandidat for HavdrupListen ... See MoreSee Less
View on Facebook

Havdruplistens nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv løbende orienteret.