Vedtægter

Ændret på foreningens generalforsamling d. 25. april 2022

§ 1. 

1.Navn og hjemsted

  1. 1 Foreningens navn er HavdrupListen. HavdrupListen er stiftet den 1954. Dens hjemsted er Havdrup i Solrød kommune 

 

§ 2. 

 2. Formål og virke   

      2.1 Det er listens formål:  

  • At arbejde for at udvikling og aktiviteter i kommunen også tilgodeser de lokale forhold i yderområderne.  
  • At deltage aktivt i en kommunalpolitisk udvikling på et ikke landspolitisk grundlag.  
  • At søge størst mulig indflydelse gennem byråd, udvalg, nævn m.v.  
  • At søge at samle alle vælgere, der kan støtte listens program.  
  • At informere vælgerne og medierne om listens arbejde. 

  

§ 3. 

3. Medlemskab  

3.1 Enhver der kan tilslutte sig foreningens politiske program kan søge om optagelse af HavdrupListen. 

3.2 Ved ansøgning tilslutter man sig foreningens vedtægter. 

3.3 For at blive optaget er det et krav at man er tilmeldt folkeregisteradresse i Solrød Kommune og ikke er medlem af anden lokal vælgerforening.  

3.4 Optagelse sker ved skriftlig henvendelse til HavdrupListen. Optagelse kan også ske i forbindelse med HavdrupListens arrangementer. 

3.5 Som medlemmer regnes kun enkeltpersoner der er registreret på HavdrupListens elektroniske e-mail liste.  

3.6 Ved indmeldelse betales fuldt kontingent for det pågældende regnskabsår.   

3.7 Udmeldelse skal ske skriftligt til foreningens bestyrelse, og kontingent tilbagebetales ikke.   

  

§ 4. 

4. Eksklusion   

4.1 Ethvert medlem kan ekskluderes af listen, såfremt medlemmet modarbejder foreningens politik eller overtræder foreningens vedtægter.  

4.2 Bestyrelsen kan på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling foreslå et medlem ekskluderet. Til eksklusion kræves, at 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer herfor. Meddelelse om bestyrelsens begrundede indstilling vedrørende eksklusion skal skriftligt fremsendes til det pågældende medlem, inden indkaldelsen til generalforsamlingen finder sted.  

4.3 Medlemmet er berettiget til at give møde på generalforsamlingen for at redegøre for sin vurdering af sagen.   

  

§ 5. 

5. Kontingent og partiskat  

5.1 Kontingentet fastsættes på den ordinære generalforsamling.

5.2 Kontingentrestance ud over et år medfører tab af medlemskab.  

5.3 Et indvalgt byrådsmedlem betaler maksimalt 5 % af det basale byrådsvederlag til foreningen. Betaling forfalder månedligt bagud den sidste dag i måneden. Bestyrelsen fastsætter det præcise beløb efter forhandling med byrådsmedlemmet. 

5.4 Et bestyrelsesmedlem betaler et årligt gebyr til Listen Betalingen forfalder d. 1/6. Fastsættelse af gebyret sker af bestyrelsen. 

  

§ 6. 

6. Generalforsamlingen   

6.1 Generalforsamlingen er HavdrupListens øverste myndighed.   

6.2 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april.

6.3 Indkaldelse fremsendes som minimum elektronisk direkte til listens medlemmer. Indkaldelse skal ske senest 3 uger før afholdelsen. 

6.4 Indkaldelsen skal indeholde tid, sted og dagsorden.  

6.5 Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal fremsendes til formanden senest 8 dage før afholdelsen. 
5 dage før afholdelse skal dagsorden med alle forslag som skal behandles og regnskab være tilgængeligt på foreningens hjemmeside. Ved henvendelse til formanden kan kopi af dette rekvireres hvis man ikke har adgang til internet. 

6.6 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde:  

  1. Valg af dirigent 
  2. Formandens beretning for det forløbne år.  
  3. Fremlæggelse af revideret regnskab for det forløbne år.  
  4. Behandling af indkomne forslag 
    1. I valgår – Opstillingsliste (se § 9) 
  5. Fremlæggelse af budget, samt evt. fastsættelse af kontingent, og orientering om partiskat og bestyrelsesgebyr 
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
    a.
    Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år: 
    1. Medlem nr. 1 (ulige år) 
    2. Medlem nr. 2 (lige år) 
    3. Medlem nr. 3 (ulige år) 
    4. Medlem nr. 4 (lige år) 
    5. Medlem nr. 5 (ulige år) 
    6. Medlem nr. 6 (lige år) 
    7. Medlem nr. 7 (ulige år)

b. Valg af suppleanter for 1 år:

    1. Suppleant nr.
    2. Suppleant nr. 2 
  1.  

7. Valg for 1 år af intern revisor og suppleant
8. Eventuelt   

6.7 Generalforsamlingen ledes af dirigenten, der afgør alle spørgsmål vedrørende generalforsamlingens ledelse og afstemning. 

6.8 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset fremmøde, medmindre andet er angivet i nærværende vedtægter.  

6.9 Stemmeret kan kun udøves af medlemmer, der har været registreret som medlem min 3 måneder før generalforsamling samt, der ikke er i restance med kontingentbetalingen.  

6.10 Stemmeret forudsætter personligt fremmøde. 

6.11 Medlemmer af HavdrupListen er kun opstillings- og stemmeberettigede, hvis medlemmet ikke er i kontingentrestance.  

6.12 Afstemninger foregår normalt ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning kan kræves af enhver af de fremmødte.  

6.13 Alle afstemningers afgørelse sker på grundlag af simpelt flertal blandt de fremmødte og stemmeberettigede medlemmer, hvis ikke andet fremgår af nærværende vedtægter.  

6.14 Stemmelighed gælder som forkastelse af forslag. Stemmelighed ved valg afgøres ved lodtrækning.   

 

§ 7 

7. Ekstraordinær generalforsamling  

7.1 Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen på selvvalgt tidspunkt, dog med minimum 14 dages varsel   

7.2 Bestyrelsen skal indkalde til ekstraordinær generalforsamling senest 1 måned efter anmodning fra min. halvdelen af bestyrelsen, eller at dette skriftligt er krævet af mindst 10 % af listens stemmeberettigede medlemmer dog mindst 6 medlemmer. Øvrige regler er som ved den ordinære generalforsamling, hvis ikke andet fremgår af nærværende vedtægter. 

7.3 Dagsordenen ved ekstraordinær generalforsamling kan dog indskrænkes til:   

  1. Valg af dirigent  
  2. Behandling af indkomne forslag  
  3. Eventuelt   

 

§ 8 

 

8. Bestyrelsen  

8.1 Bestyrelsen varetager listens daglige virke. Bestyrelsen består af mindst 3 og maksimalt 7 medlemmer. Genvalg kan finde sted.  

8.2 Byrådsmedlem(er) er observerende medlem af bestyrelsen, uden stemmeret, men med taleret. Byrådsmedlemmet kan indkaldes til bestyrelsesmøder, hvis det er påkrævet for en sags behandling. 

8.3 Bestyrelsen konstituerer sig selv med mindst formand, næstformand og kasserer. Konstituering skal ske senest 14 dage efter afholdt generalforsamling. 

8.4 Bestyrelsen fastsætter selv en forretningsorden.  

8.5 Bestyrelsesmøder afholdes normalt en gang om måneden. Møderne varsles af formanden. Møderne er beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af bestyrelsen er til stede. Suppleant kan deltage i bestyrelsesmøder uden stemmeret. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.  

8.6 Udover bestyrelsesmøder afholdes møder til drøftelse af politiske sager, hvor til der ikke føres protokol. 

 

 

§ 9 

9. Opstilling af kandidater til valg til Solrød Byråd  

9.1 På den ordinære generalforsamling i valgår træffes beslutning om opstilling af kandidater til kommunale valg.  

9.2 Punktet indsættes under punktet forslag. 

9.3 Afstemning foregår skriftligt på en liste, der udleveres til hver stemmeberettiget. De opstillede kandidater prioriteres med “1” som højeste prioritet o.s.v. Den kandidat med laveste sum står øverst på valglisten. Ved stemmelighed foretages lodtrækning.   

9.4 Bestyrelsen kan dispensere fra reglen om 3 mdr. medlemskab og kan efterfølgende tilføje kandidater nederst på listen. Listen kan ikke indeholde mere end 10 kandidater. 

9.5 Bestyrelsen skal på et bestyrelsesmøde inden afholdelse fastsætte valgmetoden ved opstilling, liste eller sideordnet, forud for afstemningen.   

9.6 Bestyrelsen træffer beslutning om evt. indgåelse af valg- eller listeforbund.   

 

§ 10 

10. Regnskab  

10.1 Foreningens regnskabsår er kalenderåret.  

10.2 For alle indtægter og udgifter fører kasserer regnskab. Foreningens midler indsættes på selvstændig konto i pengeinstitut, hvortil formand og kasserer har fuldmagt. Foreningens interne revisor skal føre tilsyn med foreningens midler og skal revidere regnskaberne.  

 

§ 11 

11. Tegningsregler 

11.1 Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af to ud af tre følgende: formanden, næstformand og kasserer i forening. 

11.2 Kassereren står for varetagelse af foreningens formue, herunder indkassering af kontingent samt betaling af regninger. Kassereren kan råde over foreningens konti, herunder betalingskort og netbank til foreningens konti, samt indgå aftale herom. 

11.3 Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen. 

 

§ 12 

12. Vedtægtsændringer 

12.1 Disse vedtægter kan ændres, hvis 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer derfor på en generalforsamling. Forslag om vedtægtsændringer skal fremgå af den udsendte dagsorden. 

12.2 Ved færre end 10 fremmødte dog fra mindst 5 medlemmer samt fra formanden.  

12.3 Vedtægtsændringer træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på. 

  

 

§ 13 

13. Foreningens opløsning  

13.1 Opløsning af foreningen kan kun ske på en generalforsamling hvor 2/3 af de fremmødte stemmer for opløsningen. Beslutningen skal bekræftes på en ekstraordinær generalforsamling der er indkaldt til afholdelse tidligst 14 dage efter. På den ekstraordinære generalforsamling skal beslutningen bekræftes ved simpelt flertal.  

13.2 Ved overskydende likvider afgøres det på den ekstraordinære til hvilket almennyttigt formål midlerne skal tildeles.   

 

Oprindeligt vedtaget på foreningens generalforsamling d. 12. marts 2002 og ændret på generalforsamling 13. marts 2003.   

Ændret på foreningens generalforsamling den 29. marts 2011  

Ændret på foreningens generalforsamling d. 25. april 2022  5.1

Vil du være med ?
Vil du også være med til at gøre en forskel.....

Som medlem af HavdrupListen er du med til at forme og gennemføre HavdrupListens politik og mærkesager. Du får indblik og indflydelse på dit lokalområde og bliver en del af et stærkt fællesskab af lokalt forankrede ildsjæle.

Meld dig ind her

Meld ind
Seneste nyt

1 week ago

View on Facebook

1 week ago

Konkurrencen er slutTILLYKKE TIL Louise Marie Meyer Larsen som vandt konkurrencen.Tak til alle som deltog og for de super flotte fotos. Det var svært at vælge <3⭐️2. Adventskonkurrence ⭐️Vi fortsætter successen med en lille fotokonkurrence 📸Denne uge gælder det om at kåre det flotteste lokale foto fra Havdrup eller landsbyerne. Så har du telefonen eller kameraet fyldt med fantastiske fotos fra vores lokalområde, så skynd dig at uploade det allerflotteste i kommentarerne nedenfor 👇 Kun ét foto pr. deltager. Skriv gerne hvor det er taget henne.Vinderen udpeges af et stærkt dommerpanel fra HavdrupListen onsdag d. 10. december. Vi kontakter vinderen direkte. Præmien denne uge er en lækker gavekurv med søde sager vi har sammensat - og en helt særlig juleskumskugleLike, tag og del gerne 🙏💪Følg meget gerne vores side, så vi de kommende år bedre kan fortælle jer om hvad der sker i den politiske verden i Solrød kommune med HavdrupListe øjne 🥰Følg også med næste søndag hvor der igen vil være konkurrence 🥰 ... See MoreSee Less
View on Facebook

1 week ago

Stort tillykke til Inge Schafranek Priess som vandt vores 1. Advent konkurrence 🥳Imorgen starter en ny konkurrence - hvis du vil være sikker på du ikke misser den, så følg med på vores side 🥰 ... See MoreSee Less
View on Facebook

2 weeks ago

😍 400 følgere! 😍Tusind tak til alle jer som har ønsket at følge os.Vi vil forsøge at lægge opslag op som er relevante og informative.Hvor mange følgere kan vi nå at få inden jul? 🤓 ... See MoreSee Less
View on Facebook

2 weeks ago

I dag har det nye byråd haft deres første møde....Og alle posterne er blevet fordelt. Det kaldes også for 'konstituerende byrådsmøde'. Et konstituerende byrådsmøde er det første møde et nyvalgt byråd afholder for at organisere sig selv ved at vælge borgmester, viceborgmester og fordele de forskellige roller og ansvarsområder mellem byrådsmedlemmerne.HavdrupListens 2 byrådsBo C. Christiansen - byrådskandidat for HavdruplistendruplChristian Vang - byrådsmedlem for HavdrupListendrupListen er derfor nu officielt indtrådt i det nye byråd. STORT tillykke til de 2 og mange tak for opbakningen til HavdrupListen. ... See MoreSee Less
View on Facebook

2 weeks ago

TILLYKKE TIL Inge Schafranek Priess som vandt konkurrencenTak til alle som deltog 🥰⭐️ Advents konkurrence ⭐️Som tak for jeres støtte til valget, vil vi gerne give lidt tilbage i form af en adventskonkurrence.Vi udlover derfor en Lego friends æske til en værdi af 180 kr.For at deltage skal du ind på vores Facebook side, like og skrive på opslaget hvilken by du bor i.Like, tag og del gerne 🙏💪Følg meget gerne vores side, så vi de kommende år bedre kan fortælle jer om hvad der sker i den politiske verden i Solrød kommune med Havdrupliste øje 🥰Vi kontakter vinderen direkte onsdag d. 3. DecemberFølg med de næste søndage hvor der også vil være konkurrencer 🥰 ... See MoreSee Less
View on Facebook

3 weeks ago

Klar til et nyt byrådsmøde - husk du kan følge med live eller se gensudsendelsen, når det passer dig, på Solrød Kommunes Facebook side eller kommune-tv👩‍💻 ... See MoreSee Less
View on Facebook

4 weeks ago

HAVDRUPLISTEN HAR INDGÅET KONSTITUERINGSAFTALEI kølvandet på tirsdagens kommunalvalg har vi i HavdrupListen hertil aften indgået konstitueringsaftale for de kommende fire år i Solrød Kommune. Vi har fået et forrygende valg med to mandater, og med den tillid vil vi søge mest mulig indflydelse og ansvar i de kommende år. Med de to mandater har vi også sat et tydeligt aftryk på konstitueringsaftalen. Bl.a. får vi formandskabet for Natur-, Trafik- og Planudvalget i form af Bo C. Christiansen - byrådskandidat for Havdruplisten, ligesom Christian Vang - byrådsmedlem for HavdrupListen kommer til at repræsentere os i Familie- og Uddannelsesudvalget. To udvalg, som ligger os meget på sinde i HavdrupListen. Valgets tale er klar – med mere end 4.300 stemmer, heraf 2.938 personlige stemmer har det været naturligt for os at pege på Emil Blücher til at fortsætte som borgmester i Solrød. Vi bygger videre på det gode og tillidsfulde samarbejde, som vi har med Liberal Alliance - Solrød, Konservative i Solrød, VoresSolrød og Danmarksdemokraterne Solrød, og som vi vil takke for gode og konstruktive samtaler. Samtidig har der været en åben invitation, som fortsat står ved magt, til de øvrige partier i Solrød Kommune med henblik på at kunne indgå en så bred opbakning som muligt. ... See MoreSee Less
View on Facebook

4 weeks ago

Sikke et valg! 🗳️Vi er virkelig taknemmelige og ydmyge over at være gået frem ved valget i går🙏Det var en stærk valgkamp de andre partier og lister førte, så derfor er resultatet for os i endnu højere grad noget vi er taknemmelige for. Som det ser ud nu, så fik vi 1037 stemmer og står til 2 mandater, men vi afventer fintællingen senere i dag, før vi ved om det er ender sådan. Men uagtet hvad går vi konstruktivt til forhandlinger om en konstituering for Solrød Byråd, som vi også håber kan blive bred. ... See MoreSee Less
View on Facebook

4 weeks ago

I dag er det lokaldemokratiets festdag, og nu er valgstederne er åbnet. Husk at stemme – hver en stemme tæller, og kan blive afgørende ✍️Vi har været forbi alle byens postkasser med en flyer fra HavdrupListen, ligesom vi har stået på stationen, ved Super Brugsen, ved Netto, ved skolen, samt byens daginstitutioner. TAK for alle de mange gode dialoger vi har haft, når vi har mødt jer ved postkassen eller i byen ❤️ TAK for opbakningen til vores arbejde i HavdrupListen ❤️ Det betyder al verden for os, at kunne mærke at vi har byens opbakning ❤️Vi lover til gengæld, at vi vil arbejde for Havdrup, for en balanceret udvikling, og for at vi har det en by som vores har brug for. Vi vil fortsat arbejde for, at vores landsbyer bevares, som små samfund, og hvor de trafikale udfordringer bliver taget alvorligt. Vi håber selvfølgelig på, at du vil sætte dit kryds ved HavdrupListen eller en af HavdrupListens seks kandidater 🗳️Rigtig god valgdag. ... See MoreSee Less
View on Facebook

4 weeks ago

I dag er der valg til kommunalvalget i Solrød Kommune – et valg, der handler om dig og din hverdag. Vi håber selvfølgelig, at du stemmer på HavdrupListen eller én af vores seks kandidater, for en stemme på os vil blandt andet være en stemme på ✅ Grønne løsninger og klimasikring i naturen✅ Bedre trafikale forhold i vores landsbyer✅ Et trygt og værdigt seniorliv✅ Bæredygtig grøn fjernvarme✅ Samskabelse og mere borgerinddragelse✅ Bedre normeringer i alle dagtilbud og en højere pædagogandelHusk også at stemme til regionsrådsvalget, og er du 60 år eller derover kan du også stemme til ældrerådsvalget. ... See MoreSee Less
View on Facebook

4 weeks ago

View on Facebook

4 weeks ago

Tak for en saglig og ordentlig valgkamp 💚💙🧡Når sol og regn, flyers og debatmøder lægger sig, står én ting tilbage:Solrød Kommune er bedst tjent med politisk samarbejde.Vi – VoresSolrød, HavdrupListen og Konservative i Solrød – har gennem hele byrådsperioden haft et tæt, tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde, hvor vi har givet og taget, men hvor vi altid er endt på en god løsning.Det gode samarbejde har vi valgt at bygge videre på i vores valgforbund, og det står vi også sammen om at bære med i det nye byråd, som træder sammen efter nytår.Vi er tre forskellige lister med hvert vores udgangspunkt, men vi deler en fælles tro på, at Solrød Kommune samlet set bliver stærkere, når vi lytter til hinanden og løfter i flok. Derfor har vi i fællesskab arbejdet for ordentlighed, dialog og løsninger, der sætter borgerne over partipolitikken.Vi vil gerne sige en stor tak til alle kandidater (også fra de andre partier), frivillige og borgere for en saglig, engageret og respektfuld valgkamp. Og tak for snakkene, debatterne, smilene og opbakningen undervejs.I morgen er det din tur, kære vælger, og hvis du ønsker et bredt, konstruktivt samarbejde i det nye byråd, så stem på en af os.Vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde – til gavn for hele Solrød Kommune.VoresSolrød HavdrupListen Konservative i Solrød ... See MoreSee Less
View on Facebook

4 weeks ago

Idag har en helt særlig Havdrup borger fødselsdag 🇩🇰Han hedder Terkel, og bliver 101 år (!!!)Terkel flyttede til Havdrup I 1967, kom i byrådet 1969 og sad derefter i byrådet i 12 år for HavdrupListen.Han har været med til en stor del af Solrød og Havdrups udvikling i 70erne (og 80erne).🇩🇰 Stort tillykke Terkel! 🇩🇰Tilbage i oktober, fik vi os en snak med ham, omkring hans politiske liv - en inspirerende snak, om hvordan Havdruplisten sikrede byen blev hørt. De samme værdier går stadig igen i listen 💪🙏Vi vil løbende i den næste periode lægge video klip op fra vores snak med ham 🙂 Send en hilsen nedenfor til Terkel, så sørger vi for at han får dem 🥳🇩🇰 ... See MoreSee Less
View on Facebook

4 weeks ago

Sidste uddeling af croissanter og juice med stationen.Tak for at tage godt imod os, og håber at I får en god valgdag imorgen.🗳Vi håber at I vil stemme på HavdrupListen, vi vil gøre vores for at sætte Havdrup og landsbyerne på dagsordenen 🙏❤️ ... See MoreSee Less
View on Facebook

4 weeks ago

STEM PÅ BO C. CHRISTIANSEN VED KOMMUNALVALGETBo er 50 år, har boet i Havdrup siden 2013, arbejder i en større drikkevandsforsyning, er engageret i Havdrup Gymnastikforening, og stiller op som HavdrupListens spidskandidat ved kommunalvalget. - Jeg stiller op, fordi jeg ønsker en kommune, hvor vi møder hinanden med respekt, tydelighed og tillid – og hvor borgerne mærker, at de bliver taget alvorligt, udtaler Bo C. Christiansen. Mærkesagerne er bl.a.✅ plads til alle i boligpolitikken✅ børn og unges trivsel✅ den gode embedsmand og den menneskelige forvaltning✅ grønne løsninger og klimasikring med naturen i centrumStem lokalt den 18. november – stem på HavdrupListen. ... See MoreSee Less
View on Facebook

4 weeks ago

Jeg vil som spidskandidat for HavdrupListen arbejde for Havdrup Idrætscenter og de tilknyttede foreningers rammer bliver med mest mulig fokus på frivilligheden og mindre administration. Hør mere i videoen. ... See MoreSee Less
View on Facebook

Havdruplistens nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv løbende orienteret.